jess@bergske.dk

Viborg: Den 62-årige Hans Gundelund Poulsen, frivillig medhjælper i De Frivilliges Hus, er normalt svær at feje af banen. Men i går var han helt paf, da det viste sig, at han skulle modtage »Frivillighedsprisen 2009«.

For at give det frivillige arbejde et venligt klap på skulderen har Viborg Internationale Forening indstiftet prisen. Kai O. Andersen fra foreningens bestyrelse motiverede valget og understregede, at prisen måske ikke er så stor i pengeværdi, men at den gerne skal være stor i symbolsk værdi. Den er på 2000 kroner.

Hans Gundelund Poulsens vej til De Frivilliges Hus har været snirklet og stenet. I sine yngre dage måtte han opgive et arbejde som bager og konditor, fordi han fik meleksem. Siden puklede han som jord- og betonarbejder, men sygdom ramte ham. To blodpropper gjorde ikke sagen lettere. Men så allierede han sig med De Frivilliges Hus, og siden har han været husets store smiley.

Prismodtageren er den, der med kost og med spand holder huset rent, både inde og ude. Huset i Vesterbrogade ligger i byens urolige hjørne, men han har valgt ikke at mukke over de knap så spændende efterladenskaber på trappe og fortov. Inden døre er han det uundværlige faktotum, der sørger for, at hele det praktiske maskineri er velsmurt.

»Jeg er en glad mand og føler mig godt tilpas. Tingene tager jeg, som de kommer, og i morgen er der atter en dag,« siger han.

De Frivilliges Hus og Viborg Internationale Forening gjorde gårsdagen til en rigtig festdag for det frivillige arbejde. Kirsten
Machholm fra Viborgs frivillighedsråd har arbejdet som frivillig i 20 år og stod for et foredrag om, hvor vigtigt det er at pleje dem, der arbejder frivilligt, for ellers ellers hører frivilligheden op.

 


 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


OPSTILLING AF KANDIDATER TIL INTEGRATIONSRÅDET.

Integrationsrådets valgperiode følger byrådets valgperiode. Der skal derfor vælges et nyt Integrationsråd i Viborg Kommune.  

Der indbydes til opstillingsmøde for kandidater til Integrationsrådet

Torsdag d. 4. marts 2010, kl. 19.00

på  Sprogcenter Viborg, Vævervej 10, 8800 Viborg 

Vi håber at mange, både som enkeltpersoner og som repræsentanter for foreninger, vil komme til opstillingsmødet til Integrationsrådet, og benytte sig af deres demokratiske ret til, at få indflydelse på hvem, der skal vælges til Viborg Kommunes Integrationsråd. 

Det ville være en stor hjælp for os, om du ville fortælle om opstillingsmødet til andre i din forening eller til dine venner, som er stemmeberettigede til valget. Har du selv lyst til at blive valgt til Integrationsrådet, er du også meget velkommen til at lade dig opstille til valg. 

Det afgående Integrationsråd har aktivt arbejdet for, at Viborg Kommune er et godt sted at bo, uansat hvor i verden man kommer fra. Blandt andet er Unge Integrationsrådet blevet etableret, Integrationsrådet afholdt vælgermøde på Stationen i forbindelse med valg til Byrådet, og har deltaget i den offentlige debat med det formål at gøre flygtninge og indvandrere synlige på den positive måde. Samtidigt har Byrådet aktivt spurgt Integrationsrådet i forbindelse med politikker og projekter som Byrådet har ønsket at gennemføre. Integrationsrådet har dermed været med til at sætte sit præg på de beslutninger, der er blevet truffet politisk. 

Integrationsrådet består af 16 medlemmer, og er sammensat af,

3 medlemmer udpeget af Byrådet, 1 medlem fra Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe, 1 medlem fra Det Lokale Beskæftigelses Råd, 1 medlem fra skolebestyrelserne, 1 medlem fra Folkeoplysningsudvalget, 1 medlem fra Menighedsrådene,

og

8 medlemmer, der vælges blandt indvandrere fra lande udenfor EU og EØS.  

I henhold til Integrationsrådets forretningsorden, skal de 8 medlemmer, der vælges blandt indvandrere fra landene udenfor EU og EØS selv have en baggrund fra og repræsentere

1 repræsentant fra Farsi talende lande

1 repræsentant fra Arabisk talende lande

1 repræsentant fra Somalitalende

1 repræsentant fra de lande, der tidligere var en del af Jugoslavien

1 repræsentant fra Afrika med undtagelse af Somalia

1 repræsentant for Asien, Pakistan og Sri Lanka

1 repræsentant for ikke EU og EØS lande i det tidligere Østeuropa og Sovjet

1 repræsentant for ungegruppen (formanden for Unge Integrationsrådet) 

For at kunne stile op til Integrationsrådet, skal man have lovligt ophold i Danmark. Samtidig kan man kun stille op for den gruppe man tilhører, dvs. at en Somalier f. eks ikke kan stille op for det øvrige Afrika. 

Integrationsrådet håber at se så mange som muligt til opstillingsmødet. 
 

Med venlig hilsen 
 
 

På vegne af Integrationsrådet

Bent Sigaard

Projektleder / Projectmanager

 

 

Viborg Internationale forening har fået nyt logo:

 




Viborg Internationale Forening og OK har lavet en sponsoraftale.

Er du interesseret i at vide mere:

Kontakt Ismail på telefon: 26 51 84 16

 

Hjemmesiden opdateret den 3. februar 2010

 
Viborg Internationale Klub Viborg Internationale Klub